![]() Nuværende og tidligere beskæftigelse
Privatpraktiserende psykoterapeut i København V. og ved Kalundborg.
Psykoterapeut i terapigrupper for socialt udsatte grønlandske mænd og kvinder for Kofoeds Skole. Psykoterapeut og socialrådgiver i et bofællesskab under Kofoeds Skole for hjemløse, grønlandske kvinder. Det meste af mit voksne arbejdsliv har jeg arbejdet med familier og enkeltpersoner med store og sammensatte psykiske og sociale og problemer, herunder med mennesker fra andre kulturkredse. Endvidere har jeg har boet og arbejdet i Grønland i 7 år og har derved fået et godt kendskab til grønlandsk kultur og livsførelse - og en særlig kærlighed til Grønland og grønlændere. Den røde tråd i mit liv...
…har været at finde mig selv - min glæde og mit eget udtryk – kropsligt, medmenneskeligt, sjæleligt, kreativt og åndeligt.
Jeg har været vidt omkring, geografisk og i livet - og har nu fundet fred i mig selv. Jeg er optaget af møder mellem mennesker - kulturmøder og sjælemøder. Af væren, kærlighed og livet. Er tidligere elitespiller i bordtennis og saxofonspiller, dyrker i dag bl.a. dans, pilates, meditation, have og naturen. Jeg er 57 år gammel, vedholdende og nysgerrig, mor til tre voksne børn - og mormor.
copyright by Lisbeth Nuka, revideret den 26. July 2010
|