![]() Hvordan kan en traumatisk oplevelse påvirke dig?
Hvordan kan en traumatisk oplevelse påvirke dig?
Oplevelser, som opleves som livstruende, kan lagre sig i kroppen. Det kan blandt andet være alvorlige omsorgssvigt i barndommen, seksuelle overgreb, ulykker, sygdom eller vold. De kan hæmme din livsudfoldelse mange år efter, hvis du ikke får dem rystet af dig. Eksempler: Traumatiske oplevelser kan genaktiveres, som billeder du ser for dig, som sansninger i din krop eller som psykisk ubehag. Du vil typisk opleve at noget, du ikke har kontrol over, "tager" dig, lammer dig eller trækker dig ned, så du i situationen går lidt i stykker eller ikke magter dit liv. Du kan føle dig forkert, føle at der er noget udefinerligt, der ødelægger det hele, eller at du på anden måde ikke slår til. Og du vil føle et stort ubehag. Psykoterapi og traumer
I arbejdet med dit traume tager vi udgangspunkt i dine følelser og fornemmelser. Jeg er nænsom, medfølende og
respektfuld, og jeg holder fast, hvor det er svært.
Et traume skal forløses forsigtigt. Bid for bid. Der må ikke frigives for meget energi eller for mange følelser på een gang. Tempoet skal afpasses efter dit nervesystems behov. Skiftevis vil vi være opmærksomme på din kraft og dine styrkesider, OG på de lidt mere vanskelige følelser og fornemmelser du har i kroppen, som følge af traumet. Din kraft og dine styrkesider vil være dine holdepunkter, som kan give dig overskud til at udforske og forløse dit traume. Bagefter vil du opleve, at din livsenergi er forøget.
copyright by Lisbeth Nuka, revideret den 26. July 2010
|